Tamiya TT-02R er et rigtig godt udgangspunkt for dig, der allerede kender lidt til RC-sporten og gerne vil bygge din egen racer til RCKTC.
I modsætning til et komplet byggesæt får du med TT-02R selve chassiset og friheden til selv at vælge karosseri og elektronik. Har du allerede sender, modtager, servo eller andet udstyr liggende, kan du derfor tage udgangspunkt i det og bygge bilen op derfra.
TT-02 – bare med de rigtige opgraderinger
TT-02R bygger på Tamiyas velkendte TT-02 chassis, men R-versionen kommer fra starten med en række tuningsdele.
Det interessante i forhold til RCKTC er, at alle af disse opgraderinger samtidig er dele, som er tilladt i løbsserien. Du får blandt andet kuglelejer, oliedæmpere og high speed gear kit med i sættet.
Det betyder, at du allerede fra starten har et rigtig godt fundament for at bygge en TT-02 racer til banen – uden først at skulle købe en standard TT-02 og efterfølgende udskifte en lang række dele.
Gør den til din egen racer
Noget af det sjove ved TT-02R er, at du selv bestemmer, hvordan den færdige racer skal se ud.
Find dit foretrukne Tamiya 1/10 karosseri, vælg dine racerfarver og gør bilen til din egen. Det kan være alt fra en klassisk touringcar til noget, der skiller sig markant ud på startgridden.
Når bilen bygges til RCKTC, kan du også vælge at montere en diff block i det forreste differentiale, hvis du ønsker at køre med spærret fordifferentiale.
Og husk en god servo saver. På en racerbil, hvor der bliver kørt tæt, er det en lille detalje, der kan være værd at have styr på.
Det sidste du skal bruge
TT-02R er et chassis kit, så der mangler elektronik, før bilen kan komme på banen.
Har du allerede RC-udstyr, kan noget af det måske bruges direkte. Starter du fra bunden, skal du som udgangspunkt bruge:
- Motor
- ESC / fartregulator
- Servo
- Batteri
- Sender og modtager
- Oplader
Det kunne være følgende:
Tamiya Torque-Tuned motor
Hobbywing Quicrun 1060 el. den der følger med mange Tamiya modeller
På den måde kan du selv sammensætte elektronikken efter dit behov og det udstyr, du eventuelt allerede har.
Så er der kun banen tilbage
Når TT-02R er samlet, karosseriet er malet, og elektronikken er monteret, har du din egen racer klar til RCKTC.
RCKTC er RC Kongens løbsserie baseret på Tamiya TT-02, hvor tanken er at gøre det enkelt og tilgængeligt at komme ud at køre race på lige vilkår.
Du kan læse mere om løbsserien, reglerne og kommende løb på RCKTC.dk.
Byg bilen. Find dine racerfarver. Og så ses vi på banen.