Tamiya TT-02 – meget mere end en begynderbil
Tamiya TT-02 er en af de mest alsidige platforme i Tamiyas program. Konstruktionen er enkel, robust og nem at gå til, og derfor møder mange TT-02 som deres første rigtige RC-bil. Men det betyder ikke, at potentialet stopper dér. Under det enkle chassis gemmer der sig nemlig en firehjulstrukket onroad-platform, som reagerer tydeligt på selv forholdsvis små ændringer. Og netop dét gør TT-02 interessant, når vi begynder at se på den som racerbil.
I standardudgaven er TT-02 bygget til at fungere godt til mange forskellige formål. Det betyder samtidig, at Tamiya har valgt en række enkle løsninger, hvor maksimal præcision, minimal friktion og avancerede setupmuligheder ikke har været det vigtigste. Det er blandt andet her, vi finder en stor del af potentialet. For når vi begynder at fjerne unødig friktion i drivlinjen, reducere slør i styretøjet og få bedre kontrol over undervognen, ændrer bilen karakter. Ikke fordi TT-02 pludselig bliver en helt anden konstruktion, men fordi vi får mere ud af den konstruktion, der allerede er der.
Det er også en af årsagerne til, at TT-02 fungerer så godt som udgangspunkt for RCKTC. Reglementet sætter nogle klare rammer for, hvad vi må ændre, og derfor handler det ikke om at bygge den dyreste TT-02 med flest mulige Hop-Up Options. Det handler om at forstå bilen.
I denne guide går vi derfor TT-02 igennem område for område og ser på, hvordan vi inden for RCKTC-reglementet kan optimere drivlinje, differentialer, styretøj, undervogn, gearing og resten af bilens setup.
Målet er at vise, hvor langt vi kan tage en TT-02 inden for RCKTC-reglementet – og hvordan vi får den til at fungere bedst muligt på racerbanen. Men det maksimale setup er ikke nødvendigvis det rigtige setup for alle. Undervejs skal du mærke efter, hvordan ændringerne påvirker bilen, og finde den balance, der passer til netop din kørestil.
Først skal du vælge din TT-02
Inden vi begynder at tune, skal vi selvfølgelig have noget at tune på – og her er en af TT-02-platformens store styrker det enorme udvalg.
Tamiya har gennem årene udgivet TT-02 med et væld af forskellige karrosserier. Du finder alt fra klassiske touringcars og moderne GT-biler til rallybiler og ikoniske racerbiler fra forskellige tidsperioder. Så der er rigtig gode muligheder for at starte med en bil, du rent faktisk synes er fed.
Og det synes vi er vigtigt.
For selvom målet med denne guide er at bygge en så konkurrencedygtig TT-02 som muligt inden for RCKTC-reglementet, må bilen stadig gerne være din egen. Vælg derfor den TT-02, du har lyst til at se stå på startgridden. Og mal den i din helt egen stil. Der findes masser af flotte Tamiya PS-farver at vælge imellem.
.
Har du allerede en TT-02, er der selvfølgelig heller ingen grund til at starte forfra. Så længe bilen passer inden for klassens regler, kan den være et glimrende udgangspunkt for de opgraderinger og det setup, vi skal arbejde med i resten af guiden.
Når bilen er valgt, kan vi begynde dér, hvor vi efter vores mening får noget af den største effekt for pengene:
Vi skal have styr på drivlinjen.
Drivlinjen – få kræfterne ud til hjulene
Når vi begynder at tune vores TT-02, er drivlinjen et rigtig godt sted at starte. Motoren kan levere nok så mange omdrejninger, men hvis en del af energien forsvinder i modstand og friktion på vej ud til hjulene, får vi ikke det fulde udbytte af den.
Kuglelejer – den første opgradering
Hvis din TT-02 er leveret med de originale plast- og metalbøsninger, er et komplet sæt kuglelejer derfor noget af det første, vi vil anbefale.
Kuglelejerne reducerer friktionen og får hele drivlinjen til at løbe friere. Det kan både mærkes, når bilen accelererer, og når du slipper gassen og lader bilen rulle ind mod et sving.
Det er samtidig en af de opgraderinger, hvor du ikke behøver være erfaren racerkører for at mærke forskellen. Tag motoren væk fra spur-gearet og drej drivlinjen med hånden. En korrekt samlet TT-02 med kuglelejer skal føles let og fri uden steder, hvor transmissionen binder.
High Speed Gear Set – når vi begynder at arbejde med gearingen
Når drivlinjen først løber på kuglelejer, er næste skridt Tamiya TT-02 High Speed Gear Set.
High Speed Gear Set ændrer den del af transmissionen, hvor vi for alvor kan begynde at arbejde med bilens gearing. Og selvom navnet næsten inviterer til bare at gå efter maksimal topfart, er det ikke nødvendigvis den hurtigste løsning på racerbanen.
Gearingen er altid et kompromis mellem acceleration og topfart. Gearer vi bilen for højt, kan vi få mere fart for enden af langsiden, men samtidig miste acceleration ud af svingene. Vi belaster også motoren mere og skal derfor holde øje med temperaturen.
På en teknisk bane kan en lidt kortere gearing derfor sagtens være hurtigere over en hel omgang end den gearing, der giver den højeste teoretiske topfart.
High Speed Gear Set giver os mulighed for at arbejde mere målrettet med den balance. Her skal du ikke nødvendigvis kopiere den gearing, sidemanden kører med. Prøv dig frem og læg mærke til, hvor på banen du vinder og taber tid.
I RCKTC er motoren en kendt faktor, så gearingen bliver et af de områder, hvor vi kan tilpasse bilen til både banen og vores egen måde at køre på.
Og husk temperaturen. Efter et heat skal motoren kontrolleres. Mere gearing er kun en fordel, så længe motoren kan arbejde effektivt med den.
Aluminiumskardan – mindre fleks i drivlinjen
Næste skridt er den lange kardanaksel gennem midten af bilen. Standardakslen i plast fungerer fint til almindelig kørsel, men når vi bygger mod vores maksimale RCKTC-setup, vælger vi aluminiumskardan sammen med de tilhørende aluminiumskopper.
Her handler det ikke kun om vægt eller om, at aluminium ser mere racepræget ud. Vi ønsker en mere præcis forbindelse mellem den forreste og bageste del af transmissionen og mindre fleks i drivlinjen. Resultatet er en drivlinje, der reagerer mere direkte, når vi giver gas.
Universalaksler – en mere præcis forbindelse til hjulene
Når vi tager næste skridt i drivlinjen, kommer vi helt ud til hjulene. Her kan de originale drivaksler erstattes med Tamiyas Universal Shaft Assembly kombineret med Gear Box Joint Cup.
Universalakslerne giver en mere præcis og sammenhængende kraftoverførsel ud til hjulene. Det er især interessant på forakslen, hvor drivakslerne samtidig skal arbejde, mens hjulene drejer.
Med de almindelige dogbones ændrer vinklen i drivlinjen sig, når du styrer, og det kan give en mindre jævn kraftoverførsel ved store styreudslag. Universalakslen samler aksel og led i én konstruktion, så bevægelsen bliver mere kontrolleret.
Når vi alligevel arbejder helt ude ved hjulene, kan vi samtidig erstatte de originale plasthjulhex med 6 mm aluminium wheel hubs. Her er gevinsten først og fremmest en mere præcis og robust forbindelse mellem drivaksel og hjul. Aluminiumshubben deformerer ikke på samme måde som den originale plastdel, og vi får dermed endnu en lille smule slør og fleks ud af den sidste del af drivlinjen.
Det er hverken universalakslerne eller aluminiumshubsene alene, der pludselig gør TT-02’eren markant hurtigere. Men det er netop summen af de små forbedringer, vi er ude efter, når vi bygger bilen mod maksimum inden for RCKTC-reglementet.
Vi reducerer slør, gør kraftoverførslen mere præcis og skaber en mere direkte forbindelse hele vejen fra differentialet og ud til hjulet.
Og især foran kan universalakslerne være med til at give bilen en mere ensartet følelse, når vi både styrer og accelererer ud af et sving.
En god drivlinje skal løbe frit
Det er fristende bare at montere tuningdelene og gå videre, men samlingen er mindst lige så vigtig som delene.
Kontrollér undervejs, at aksler, tandhjul og lejer bevæger sig frit. Sørg for, at intet sidder i spænd, og brug kun den nødvendige mængde fedt de steder, hvor det skal bruges. Mere smøring er ikke automatisk lig med mindre friktion.
Når bilen er samlet, er den bedste kontrol stadig den helt simple: Mærk på den.
Drej drivlinjen med hånden. Den skal arbejde jævnt og frit. Kan du mærke modstand eller et bestemt punkt, hvor den binder, så find årsagen i stedet for bare at acceptere det.
Det er måske ikke den mest synlige form for TT-02 tuning, men på racerbanen er en effektiv drivlinje fundamentet for alt det, vi skal arbejde videre med.
Og næste sted gemmer der sig endnu mere mulighed for at påvirke bilens opførsel:
Differentialerne – spær fordifferentialet
Når drivlinjen er på plads, kommer vi til en af de ændringer, der for alvor begynder at ændre måden, TT-02’eren kører på.
Vi anbefaler at spærre det forreste differentiale.
Til det kan vi bruge Tamiya TT-02 Differential Locking Block. Den erstatter differentialets normale funktion, så de to forhjul ikke længere kan rotere uafhængigt af hinanden. Det lyder måske som en forholdsvis lille ændring, men på banen kan den tydeligt mærkes.
Med et spærret fordifferentiale bliver trækket på forakslen mere direkte og ensartet, når du accelererer ud af svinget. Begge forhjul bliver tvunget til at arbejde sammen, og bilen bliver mere stabil under acceleration.
Der er selvfølgelig også en bagside. Når differentialet ikke længere kan udligne forskellen i hastighed mellem inder- og yderhjulet gennem et sving, kan bilen blive mindre villig til at rotere. Det stiller større krav til resten af setup’et – og til den måde, du kører bilen på.
Det er derfor et godt eksempel på filosofien bag hele vores RCKTC-setup:
En tuningdel er ikke automatisk en forbedring. Den er først en forbedring, når du forstår, hvad den gør ved bilen, og kan udnytte det på banen.
På vores maksimale RCKTC TT-02 vælger vi det spærrede fordifferentiale, men prøv bilen og mærk forskellen. Foretrækker du en bil, der roterer lettere ind gennem svingene, kan din kørestil kræve en anden balance.
Bagtil beholder vi differentialets funktion. Kombinationen af en låst foraksel og et arbejdende bagdifferentiale giver os et udgangspunkt, som vi senere kan arbejde videre med gennem blandt andet styretøj, toe og undervogn.
Styretøjet – få sløret ud af bilen
Når drivlinjen og differentialerne er på plads, er næste område styretøjet. Og her har en standard TT-02 et af de steder, hvor der virkelig er noget at hente.
Det originale styretøj fungerer fint til almindelig kørsel, men der er forholdsvis meget slør i konstruktionen. Når vi drejer på senderen, vil vi gerne have, at bevægelsen fra servoen bliver overført så præcist som muligt til forhjulene. Jo mere slør vi har mellem servo, styrearme og hjul, desto mindre præcis bliver bilen omkring neutralstillingen.
På en racerbil betyder det noget.
Derfor anbefaler vi Tamiya TT-02 Upgrade Steering Set. Her erstatter vi det originale styretøj med en mere præcis løsning, hvor målet først og fremmest er at reducere slør og skabe en mere direkte forbindelse mellem servoen og forhjulene.
Det handler ikke nødvendigvis om at få bilen til at styre mere. Vi vil have den til at styre mere præcist.
Når sløret reduceres, bliver det lettere at placere bilen præcist på banen, lave små korrektioner og ramme den samme linje gennem et sving omgang efter omgang. Og netop konsistensen er vigtig. En hurtig TT-02 skal ikke bare kunne køre én hurtig omgang – den skal være nem at køre hurtigt med gennem et helt heat.
Toe – vores justeringsmulighed foran
Når vi har fået præcision i selve styretøjet, kan vi begynde at arbejde med toe på forhjulene.
Her ændrer vi den retning, forhjulene peger i, når styretøjet står lige. Små ændringer kan påvirke, hvor villigt bilen reagerer ved indstyring, og hvor rolig den føles på langsiden.
Det er et af de områder, hvor der ikke nødvendigvis findes én indstilling, der er rigtig for alle.
Lav derfor små ændringer ad gangen, kør bilen og mærk efter. Ændrer du flere ting samtidig, bliver det meget sværere at finde ud af, hvilken ændring der faktisk gjorde bilen bedre – eller dårligere.
Det er her, vi for alvor bevæger os fra at opgradere TT-02’eren til at sætte den op.
Toe-in bag – mere stabilitet er ikke altid mere fart
Bagtil har vi også mulighed for at ændre bilens toe. Her kan vi blandt andet montere Tamiya TT-02 Aluminium Rear Uprights 3.0°, som giver 3 graders toe-in på baghjulene.
Mere toe-in bag gør som udgangspunkt bagenden mere stabil. Bilen bliver mindre nervøs, og det kan gøre det lettere at holde bagenden under kontrol, både gennem svinget og når du accelererer ud igen.
Men her kommer en vigtig pointe:
En mere stabil bil er ikke nødvendigvis en hurtigere bil.
Med mere toe-in bag får vi stabilitet, men samtidig kan bilen blive mindre villig til at rotere gennem svinget. For nogle kørere vil den ekstra stabilitet gøre det muligt at køre hurtigere og mere konsekvent. Andre vil være hurtigere med en mere levende bagende, der hjælper bilen med at rotere.
Derfor er 3° aluminium uprights en af de opgraderinger, hvor du især skal mærke efter.
På vores maksimale RCKTC TT-02 er det en interessant setupmulighed – men ikke en del, vi vil kalde et ubetinget must. Prøv bilen med og uden den ekstra toe-in, og se ikke kun på den hurtigste omgang. Kig også på, hvor nemt du kan gentage dine omgangstider gennem et helt heat.
I sidste ende er den hurtigste opsætning den, du kan køre hurtigt med.
Undervognen – få kontrol over bilens bevægelser
Nu har vi arbejdet med at få kræfterne effektivt ud til hjulene og gjort bilen mere præcis. Næste skridt er at få kontrol over, hvad bilen gør, når vi bremser, styrer ind, skifter retning og accelererer ud af svinget.
Her kommer undervognen ind i billedet.
Standard TT-02 er udstyret med relativt simple friktionsdæmpere. De fungerer fint til almindelig kørsel, men når vi begynder at køre race, vil vi gerne have langt bedre kontrol over bilens bevægelser.
Derfor anbefaler vi Tamiya CVA Super Mini Shock Set.
Oliedæmpere – her begynder vi for alvor at arbejde med setup
I modsætning til standarddæmperne bruger CVA-dæmperne olie til at kontrollere dæmperens bevægelse. Det giver ikke bare en mere kontrolleret bil – det giver os også mulighed for at ændre dens opførsel.
Til vores RCKTC TT-02 anbefaler vi at starte med 50 wt dæmperolie. Det giver et godt udgangspunkt til bilen og er den olie, vi ville vælge som grundsetup sammen med CVA-dæmperne.
Dæmperolien bestemmer, hvor hurtigt dæmperen kan bevæge sig. Ændrer vi oliens viskositet, ændrer vi derfor også den hastighed, hvormed bilen reagerer på ujævnheder, vægtoverførsel og retningsskift.
Senere kan du sagtens eksperimentere med både tykkere og tyndere olie – og også med forskellige olier foran og bagpå – hvis du vil længere ned i setup’et. Men der er ingen grund til at gøre det kompliceret fra starten.
50 wt er vores anbefalede udgangspunkt.
Fjedre – der findes ikke én rigtig løsning
Der findes et stort udvalg af fjedre til en touringbil, og efterhånden som du bliver mere erfaren, kan du sagtens ende med at have flere forskellige hårdheder liggende i værktøjskassen.
Men du behøver ikke starte dér.
Med on-road fjedersættet har du et rigtig godt udvalg at arbejde med. De forskellige fjedre giver mulighed for at prøve dig frem og opleve, hvordan ændringer foran og bagpå påvirker bilen.
Og her gælder den samme regel som med resten af vores setup:
Skift én ting ad gangen.
Prøv eksempelvis en anden fjeder, kør bilen og mærk efter. Bliver den lettere at placere? Får du mere eller mindre styring? Føles bagenden mere sikker? Og vigtigst af alt: Kan du køre hurtigere og mere konsekvent?
Der findes langt flere fjedre og langt flere muligheder, hvis man virkelig vil nørde setup. Men med CVA-dæmperne, 50 wt olie og dette fjedersæt er du allerede rigtig godt med.
Delene giver os mulighederne. Det er arbejdet med setup’et, der hjælper os med at finde farten.
En lille ekstra detalje: Du kan også montere TT-02 Carbon Bumper Support. Den gør ikke din TT-02 hurtigere, men den giver nemmere adgang til de forreste dæmpere, når du arbejder med setup – og så må vi også indrømme, at den bare ser godt ud på bilen.
Hjul og dæk – ens for alle
Dæk er normalt et af de områder, der har allerstørst betydning for en touringbils performance. Men i RCKTC behøver vi ikke bruge tid på at finde det rigtige dæk.
Her er hjul og dæk nemlig fastlagt i reglementet.
I serien køres der med Ride RI-36086, så alle starter med den samme hjul- og dækkombination. Det betyder samtidig, at vi ikke kan forsøge at løse bilens balance ved bare at skifte til et andet dæk eller en anden compound.
Og det er faktisk en af de interessante ting ved klassen.
Når dækkene er ens, bliver forskellene i højere grad skabt gennem bilens mekaniske setup – og selvfølgelig af køreren. Hvis bilen mangler styring, eller bagenden er for urolig, skal vi derfor tilbage og arbejde med blandt andet fjedre, dæmpning, toe og resten af vores setup.
Det gør også arbejdet med TT-02’eren mere lærerigt. Du får mulighed for at mærke langt tydeligere, hvad de enkelte ændringer på bilen faktisk gør.
Dækkene er den faste faktor. Resten af bilen er det, vi skal få til at arbejde sammen med dem.
Elektronikken
Med den mekaniske del af bilen på plads er det tid til elektronikken. Og vi starter naturligvis med det, der skal levere kræfterne til vores TT-02: motor og ESC.
Motoren – Torque Tuned er udgangspunktet
I RCKTC køres der med Tamiya Torque Tuned RS-540, og den gode nyhed er, at motoren allerede følger med i de fleste af de TT-02 byggesæt, der er relevante til serien.
Det betyder, at du i mange tilfælde allerede har den motor, du skal bruge.
Torque Tuned er en klassisk 540-kulmotor, og i stedet for at gøre motoren til endnu et område, hvor der kan bruges store beløb på at finde mere effekt, giver den fælles motor os et forholdsvis ens udgangspunkt. Det passer rigtig godt til tanken bag RCKTC.
Når motoren er fastlagt, handler fart ikke om at købe en kraftigere motor. I stedet bliver det vigtigt, at drivlinjen løber frit, at gearingen passer til banen, og at du får kræfterne effektivt ned i asfalten – præcis de områder vi allerede har arbejdet med tidligere i guiden.
ESC – nogle TT-02’ere har den allerede
ESC’en – eller fartregulatoren – styrer motoren ud fra dine input på senderen.
Her afhænger behovet lidt af, hvilken TT-02 du starter med. Nogle TT-02 byggesæt leveres med ESC, mens andre ikke gør, så kontrollér indholdet af dit byggesæt, inden du køber en separat.
Har du brug for en ESC, anbefaler vi Hobbywing QuicRun 1060 eller MStyle E-60WP.
Det er enkle og gennemprøvede fartregulatorer til kulmotorer, som passer rigtig godt sammen med Torque Tuned-motoren. Til denne bil har vi ikke behov for en avanceret konkurrenceregulator med et væld af programmeringsmuligheder. Vi har brug for en ESC, der gør sit arbejde stabilt og forudsigeligt.
Og det er egentlig meget karakteristisk for motor og ESC i en RCKTC TT-02:
Her leder vi ikke efter ekstra hestekræfter. Vi sørger for, at de kræfter, vi har til rådighed, bliver leveret ensartet og effektivt.
Når motor og ESC er på plads, kan vi gå videre til den elektronik, der har langt større betydning for, hvordan bilen føles i hænderne:
Servoen – når dine input skal omsættes til styring
Hvor motoren er fastlagt i RCKTC, er servoen et af de steder i elektronikken, hvor vi kan gøre noget ved bilens respons.
Til vores TT-02 anbefaler vi DHS108 servoen. Det er en hurtig servo, og netop hastigheden er interessant på en racerbil.
Når du giver et styreinput på senderen, skal servoen flytte styretøjet og dermed forhjulene. En hurtigere servo betyder, at bilen reagerer hurtigere på dine input. Det mærkes især i hurtige retningsskift og i de små korrektioner, vi hele tiden laver rundt på banen.
Men hastighed alene er ikke hele historien.
Tidligere i guiden opgraderede vi selve styretøjet for at reducere slør og skabe en mere præcis forbindelse til forhjulene. Det ville være lidt synd at gøre alt det arbejde og derefter afslutte forbindelsen med et fleksibelt standard servo horn.
Derfor kombinerer vi servoen med Absima 25T Aluminum Servo Horn.
Aluminiumshornet giver en mere stiv og direkte forbindelse mellem servoen og styretøjet. Når servoen bevæger sig, ønsker vi, at bevægelsen bliver overført så direkte som muligt videre til hjulene – uden unødigt fleks undervejs.
Sammen med det opgraderede styretøj får vi dermed en mere direkte kæde hele vejen fra vores fingre på senderen til forhjulene:
Sender → servo → aluminium servo horn → styretøj → forhjul.
Det giver ikke nødvendigvis mere styreudslag. Det giver os noget, der er langt mere interessant på en racerbil: hurtigere og mere præcis respons på de input, vi selv giver bilen.
Og som med resten af vores maksimale TT-02 gælder det stadig, at mere respons ikke automatisk gør dig hurtigere. En meget direkte bil kræver også mere præcise input fra føreren. Men når du først bliver fortrolig med den, har du et langt bedre grundlag for at placere bilen præcis, hvor du vil have den på banen.
Sender og modtager – vælg det, der passer til dig
Senderen er lidt anderledes end den øvrige elektronik i bilen. Det er nemlig den del af udstyret, du står med i hånden gennem hele heatet, og derfor betyder personlig præference rigtig meget.
Til en RCKTC TT-02 anbefaler vi FlySky FS-G7P med modtager som en rigtig god løsning. Her får du en sender med de funktioner, vi har brug for, når bilen ikke bare skal køre, men også skal sættes op til den enkelte kører.
Men har du allerede en sender, du er glad for, er der ikke nødvendigvis nogen grund til at skifte.
Nogle foretrækker et bestemt rat, andre en bestemt størrelse eller vægt, og efter mange timers kørsel kan man blive meget fortrolig med måden, ens egen sender reagerer på. Senderen skal først og fremmest føles rigtig i dine hænder.
Brug senderen som en del af dit setup
En moderne sender kan samtidig bruges til langt mere end bare at dreje og give gas.
En af de vigtigste indstillinger er EPA – End Point Adjustment. Her kan du begrænse servoens maksimale vandring og dermed indstille, hvor stort styreudslag bilen skal have.
Mere styreudslag er ikke nødvendigvis bedre. Hvis bilen bliver meget aggressiv eller nervøs omkring svingene, kan det være en fordel at reducere det maksimale udslag. Samtidig skal EPA indstilles, så servoen ikke forsøger at trække styretøjet længere, end mekanikken tillader.
En anden interessant mulighed er Curve, hvor du kan ændre, hvordan bilen reagerer gennem bevægelsen på rattet eller aftrækkeren. Du kan eksempelvis gøre styringen mindre aggressiv omkring neutralpunktet uden nødvendigvis at miste det fulde styreudslag, når du virkelig har brug for det.
Det giver endnu en mulighed for at tilpasse den samme TT-02 til forskellige kørere.
En kører kan foretrække en meget direkte bil, der reagerer øjeblikkeligt på små bevægelser. En anden kan være hurtigere med en roligere styring, som gør det lettere at køre bløde og præcise linjer.
Så brug lidt tid på senderen.
Vi har brugt hele guiden på at tilpasse bilen til banen. Senderen giver os mulighed for også at tilpasse bilen til køreren.
Batteri – strøm til hele pakken
Når motor, ESC, servo og radioudstyr er på plads, mangler vi strømmen til det hele.
Til vores RCKTC TT-02 anbefaler vi et 2S 6300 mAh 120C HV LCG LiPo-batteri. Den store kapacitet betyder, at der er rigeligt med strøm til et heat, mens hardcase-konstruktionen gør batteriet velegnet til brug i en RC-bil.
LCG står for Low Center of Gravity og betyder, at batteriet har en lavere profil. Det placerer en del af bilens vægt længere nede i chassiset. På vores TT-02 er det en fin ekstra egenskab, selvom batteriets vigtigste opgave selvfølgelig er at levere stabil strøm gennem hele heatet.
Her er det igen værd at huske, hvad vi forsøger at opnå. I en klasse med fast motor handler det ikke om at finde ekstreme mængder effekt. Vi vil have en bil, der føles ens fra starten af heatet til de sidste omgange.
En ordentlig lader hører med
Et godt LiPo-batteri kræver også en ordentlig lader.
Her anbefaler vi SkyRC-laderen, som giver os mulighed for både at lade og balancere batteriet korrekt.
Balancefunktionen er vigtig på et 2S LiPo-batteri, fordi batteriet består af to celler. Ved balanceladning sørger laderen for, at spændingen i cellerne holdes på samme niveau.
Og når racedagen er slut, skal batterierne heller ikke bare smides tilbage i værktøjskassen fuldt opladede. Brug laderens Storage-funktion, hvis batterierne skal ligge til næste træning eller løbsdag. Det er en god vane og en vigtig del af at passe ordentligt på sine LiPo-batterier.
Stikkene – den sidste forbindelse
Til sidst skal vi have forbundet batteriet med resten af elektronikken.
Det anbefalede batteri anvender bullet-tilslutning, og her kan vi bruge Heatsink Bullet Plug Grips med bullets til at lave forbindelsen.
Det lyder måske som en mindre detalje efter alle de opgraderinger, vi har været igennem, men ordentlige forbindelser er vigtige. Stikkene skal sidde sikkert, have god elektrisk kontakt og samtidig være praktiske at håndtere, når batteriet skal ind og ud af bilen mellem heats.
Dermed har vi faktisk hele kæden på plads:
Batteri → stik → ESC → motor.
Sammen med servo, modtager og sender har vi nu også elektronikken til vores RCKTC TT-02 på plads.
Og ligesom med resten af bilen er målet ikke bare at vælge de dyreste komponenter. Det handler om at sammensætte en pakke, hvor alle delene fungerer godt sammen – og som du kan stole på, når bilen står på startgridden.
Den vigtigste opgradering sidder ikke på bilen
Vi har nu været hele vejen rundt om TT-02’eren og set på, hvor langt vi kan tage den inden for RCKTC-reglementet. Vi har reduceret friktion og slør, arbejdet med drivlinjen, gjort styretøjet mere præcist, fået mulighed for at justere undervognen og samlet en elektronikpakke, der passer til bilen.
Men der er én opgradering tilbage.
Køreren.
For selv den bedst byggede TT-02 bliver ikke hurtig af at stå på pitbordet. Den største forbedring finder du ved at få så mange omgange i fingrene som muligt.
Jo mere du kører, desto bedre lærer du bilen at kende. Du lærer, hvor sent du kan bremse, hvor tidligt du kan gå på gassen, og hvordan bilen reagerer, når du rammer svinget lidt anderledes. Med tiden begynder du også at kunne mærke de små forskelle, når du ændrer på eksempelvis toe, fjedre, dæmpning eller gearing.
Og her bliver arbejdet med setup for alvor interessant.
Lad være med at ændre fem ting, hver gang bilen kommer tilbage på pitbordet. Ændr én ting, kør igen og mærk efter. Kig på omgangstiderne – men kig også på, om du kan gentage dem. I et race er stabile omgange ofte langt mere værd end én fantastisk omgang efterfulgt af fejl.
Brug de andre kørere
Du behøver heller ikke finde alle svarene selv.
En vigtig del af RCKTC er fællesskabet omkring serien. Rundt omkring i RCKTC-verdenen står der masser af kørere, som allerede har prøvet forskellige setups, lavet fejlene og fundet løsningerne – og som gerne deler deres erfaringer.
Så spørg.
Spørg hvad de andre kører med. Spørg hvorfor de har valgt en bestemt fjeder. Fortæl hvad din bil gør i et bestemt sving, og spørg hvad de ville prøve at ændre. Og er der noget på bilen, du ikke helt kan få til at fungere, så tag den med hen til pitbordet og bed om hjælp.
Det er en del af det at lære at køre race.
Brug de erfarne køreres setup som inspiration, men husk samtidig, at deres indstillinger ikke nødvendigvis er de rigtige for dig. Det interessante er ikke bare at få at vide hvad de har ændret, men at forstå hvorfor de har gjort det.
På den måde lærer du efterhånden selv at mærke bilen og omsætte det, du oplever på banen, til de ændringer du laver på pitbordet.
Så byg bilen ordentligt. Spørg om hjælp. Del erfaringer. Arbejd med setup’et.
Men vigtigst af alt:
Kør. Kør igen. Og få nogle omgange i fingrene.
For når TT-02’eren først er på plads, er det næsten altid dér, den største omgangstidsforbedring ligger.
