Hvordan vedligeholder jeg min crawler? (herunder det at køre i vand) - RC Kongen

Der er 2 slags vedligeholdelse: Har din Crawler bil været i vand/mudder eller ikke? 😊

Jeg har ikke kørt i vand/mudder med min Crawler:

Så handler det mest om at placere din Fjernstyret Crawler bil et lunt sted så den kan tørre. Derefter skal du børste alt skidtet væk og tjekke at der ikke er gået noget i stykker eller en skrue, der er på vej ud. Hvis en skrue ser lidt rusten ud, kan du smøre den med lidt WD40. Hvis dine kardanaksler (fra gearkasse og ud til aksler) piver, kan du give dem lidt ”dry-lube” som også bruges til cykelkæder. Kun lidt.

Grundig vedligeholdelse af din Crawler:

Hver 3. måned eller hvert ½ år (alt efter hvor ofte du kører) skal du skille portalaksler, diff, gearkasse osv af for at rense og smøre op med nyt fedt. Så holder du din crawler frisk og klar. Når du har bilen åben, så hold øje med om kuglelejerne er intakte og uden slør (bevægelse). Hvis de er, så skift dem. På skruer der skrues ind i metal (fx kardanaksler, servohorn) skal du have en smule skruesikring/loctite på, for at de ikke ryster løs.

Jeg har kørt i vand/mudder med min Crawler

 Rådene her gælder hvis du har kørt i mere end bare en lille vandpyt eller lille klat mudder, som kun har ramt det nederste af dækkene. Hvis du har fælge med ventilationshul, så husk at lukke det før du kører i vand, så der ikke kommer vand ind i dækket. (særligt hvis det er limet på, for så kan du ikke få vandet ordentligt ud igen).

Start med at skylle din Crawler grundigt, fx med haveslangen for at rengøre den. Få alt skidtet væk. Tør så Crawler bilen, så godt du kan. Bagefter skal du åbne ind til portaler (hvis bilen har dem), differentiale, gearkasse, reciever, beadlock-fælge og andre steder hvor der kan gemme sig vand. Få tørret og renset ud og smurt op med nyt fedt igen. Tjek at alt kører som det skal inden du samler igen. Husk at tjekke om kuglelejer er intakte og uden slør (bevægelse). På skruer der skrues ind i metal (fx kardanaksler, servohorn) skal du have en smule skruesikring/loctite på, for at de ikke ryster løs.

Hvordan vedligeholder du din Crawler

Populære produkter, når du skal rengøre og vedligeholde din Crawler

Populære Crawler Biler

Leave a comment

All comments are moderated before being published